helsingøret - lydfortællinger fra Helsingør
Hvad giver man en by i gave? Eller hvordan gør vi historietimerne i en 8. Klasse lidt mere levende?
Man lader eleverne sætte lyd til historiske begivenheder eller kendetegn ved byen og udgiver dem som podcast under navnet HELSINGØRET.
Sådan greb vi det hvert fald an i 8. P på Skolen i Bymidten.
Sammen med historielærer Mads Kofod Rasmussen satte jeg eleverne på en opgave: Klassen arbejdede sammen i grupper om at skabe levende lydfortællinger.
Første sæson af HELSINGØRET er blevet til seks små lydfortællinger, der tager dig med tilbage til opførelsen af Helsingør station og ud på et brusende handelsliv til søs. Du kan også lytte til historierne om færgerne og hvordan Helsingørs placering - tæt ved Sverige - spillede en vigtig rolle under 2. verdenskrig. Eller du kan lytte med, når historien om øl-løbet bliver opført som lydfortælling og blive lidt klogere på, hvem der står bag Helsingørs mange bronzehænder.
Helsingøret blev til med støtte fra Helsingørs Købstadsjubilæumspulje i forbindelse med Helsingørs 600 års jubilæum.