Promovideo som Sambskabelse

STU Nyruphus er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i Helsingør. I samarbejde med undervisere og elever har jeg produceret disse tre promovidoer: ‘Bæredygtig dannelse’, ‘Fra jord til bord’ og ‘Outdoor’.

Om projektet:
Projektet er et samarbejde mellem STU og mig.
Temaerne for videoerne blev aftalt med undervisere og ledelse.

Dernæst har jeg brugt en uge på uddannelsen, hvor elever og undervisere har været med til filme og fortælle om deres uddannelse. Her var det vigtigt at få så mange elever i spil som muligt og gribe deres interesser og indfald til indhold i videoerne.
Herefter har jeg brugt en uge til at klippe og postproducere, samt tekste de færdige videoer.

Til slut har vi holdt reception, hvor elever, ansatte og kontaktpersoner så resultatet som nu ligger på STUs hjemmeside og SoMe-kanaler.

Hvorfor samskabelse?
Det havde været det letteste at hyre mig til at lave promovideo for STU alene; en formiddags optagelser med nogle hurtige elevcitater og et par ‘talking head’-interview med skolens lærere og så - klip-klip - her er en video! Det havde også været det kedeligste.

For selvom det ikke er let at lave samskabelse - så er det sjovt og resultatet er ægte og får en helt anden værdi, når det er noget vi har sammen.

Eleverne bliver ambassadører for produktet og selve processen bliver et pædagogisk forløb, hvor eleverne får afprøvet det at optage, tale til kameraet og interviewe.

Jeg har lavet, podcast og video med børn og unge gennem flere år - og jeg er god til at skabe relationer og komme med den nysgerrighed, som er afgørende for, at man kan skabe i fælleskab. Det betyder, at jeg bringer mig selv i spil - og i dette tilfælde deltog i chilismagning og fodboldkamp og nær tissede i bukserne af grin undervejs.

Forrige
Forrige

HELSINGØRET - Lydfortællinger fra Helsingør

Næste
Næste

Politisk kampagnevideo til kommunalvalget 2025