terapi for åben mic?

Imens jeg arbejdede som radioproducer, blev jeg også menneskeproducer. En baby voksede i min mave.

Jeg savnede en podcast om at være gravid, og så faldt det mig naturligt at lave den selv. Det skulle have været en sjov podcast. Men sideløbende med min graviditet blev min mor syg med mave-kræft.

Der stod vi med hver vores snylter i maven: En godartet og en ondartet. Vi havde kemokvalme og graviditetskvalme på samme tid og forsøgte at støtte hinanden igennem hospitalsbesøg, mavefornemmelser, frygt og livsvilje.

Podcasten ‘Menneskeskabt’ er min historie om at blive mor og kæmpe for at beholde min egen mor.

I dag er jeg #morudenmor og podcasten er mine sidste optagelser og minder om min egen mor. Siden min mors død har jeg gjort mange forsøg på at afrunde podcasten med et ‘fødsels og et døds’-afsnit men indtil nu er jeg ikke lykkedes. En historie uden et punktum

Previous
Previous

Vores lokalhistorie

Next
Next

Cocktaileffekten - podcast for forbrugerrådet tænk kemi